Hjernen i fokus

“…all mental processes, even the most complex psychological processes, derive from the operation of the brain,”

Eric Kandel, Nobelprismodtager*

Som sociolog og coach har jeg i mange år interesseret mig for samspil mellem mennesker. Hvor sociologisk teori med forskellige afsæt beskriver det, der faktisk sker mellem mennesker, og hvordan mennesker reagerer, har hjerneforskningen nu mulighed for at give os indblik i hvad der sker inden i hjernen.

Hjernen og coaching

Coaching er en professionel samtale, med fokus på at udfordre klientens forståelser og antagelser, for at skabe nye indsigter og motivere til handling. Da coaching i lighed med terapi fokuserer på at arbejde med klientens indre processer omkring tanker, forestillinger og handlinger, er hjerneforskning (eller neuroscience) en vigtig grundsten til at forstå netop hvordan hjernen fungerer. Neuroscience er herved også en væsentlig brik til at forstå, hvad der sker når vi arbejder med læring – en af de vigtigste faktorer i forhold til at vi kan skabe innovation og udvikling i moderne organisationer.

Hjernen er formbar

Vores hjerne er formbar (plastisk), og det er derfor muligt at lære nye vaner og lade gamle vaner visne hen. Neuroscience giver god evidens for, hvorfor coaching virker, og hvordan coaching er et godt redskab ifht til læring og udvikling.

Ny viden om hjernen i stikord

I det følgende vil jeg kort beskrive nogle af de vigtige principper, som coaching og terapi kan bruge fra neuroscience. En grundlæggende erkendelse om hjernen er, at den er formbar, dvs. plastisk. Selv i voksenlivet eller efter skader, er det muligt at opbygge og optræne nye kompetencer og genoprette skader. Gamle hunde kan godt lære nye tricks.

  • Arv eller miljø? Begge dele. Både vores genetiske ophav, og vores levede erfaringer og miljø bidrager til at forme vores hjerne.
  • Levede erfaringer sætter spor i hjernen. En London-taxachauffør vil have en tydelig styrkelse af de områder i hjernen der bearbejder spatial-information, dvs. som arbejder med at bearbejde kort-data og placering i byen.
  • Minder er ikke korrekte repræsentationer af det, der er foregået. Minder rekonstrueres i forbindelse med at de hentes frem. Vores følelse af tilfredshed og vores udvikling af personlighed og følelser hænger tæt sammen med vores evne til at gemme og hente information i hjernen.
  • Kognition og erkendelse kan ikke skilles fra følelser/emotioner. Ingen viden uden følelser. Vores hjerne beskytter os blandt andet ved kontinuerligt at skanne og vurdere alle stimuli i forhold til om de udgør en fare. Alle bevidste som ubevidste observationer tilskrives mening og giver os en følelse.
  • Ingen udvikling uden tilknytning. Den relation, der opstår mellem coach og fokusperson/klient, kan, når det lykkes, beskrives som en terapeutisk alliance. Selv om coachen optræder med vanlig professionalisme og optræder som en neutral sparringspartner, er der tale om et møde mellem to mennesker, som begge deler et fælles interaktionsfelt, hvor centre i hjernen kommunikerer sammen – blandt andet via spejlneuroner. Empati og indlevelsesevne er almenmenenskelige træk, og en forudsætning for at klienten kan få støtte til at udvikle sig, træne nye kompetencer og regulere sit nervesystem.
  • Visualisering virker. Visualisering er et kraftfuld redskab til at skabe forandringer, og tilmed forandringer der kan måles i hjernen.
  • Hjernen bearbejder også nonverbal og ubevidst information. Gennem sanserne opfanger vi dagligt tusindvis af stimuli. Det kan være duft, lyd eller berøring, som ubemærket bevæger os og fremkalder tanker, følelser og nogen gange handlinger. Hvem har ikke prøvet at hoppe forskrækket op ved en berøring som blev tolket som eksempelvis et insekt, for bare at opleve at det var noget helt andet. Evolutionært er det en fordel for os, at vi kan reagere på fare uden at skulle aktivere hjernens langsomme og analytiske system.

*https://www.psychologytoday.com/blog/wired-success/201005/what-coaches-can-learn-neuroscience-research