Korpsånd stikker arbejdsmiljøet

Billedet: http://politiken.dk/indland/art6068133/Betjente-udsat-for-massiv-mobning-af-kolleger-efter-anklager-om-hundemishandling

Radio24syv: (Interview omkring mobbe-casen)

http://www.radio24syv.dk/udvalgte-nyhedshistorier/massiv-mobning-i-politiet-efter-anklager-om-hundemishandling

Mobning i politiet – et eksempel på “kultur” som barriere for et sundt arbejdsmiljø

Da jeg i sidste uge havde min debut som “mobbeekspert” i Radio24syv, blev Henrik Stevnsborg, juraprofessor i politi-ret, også interviewet. Emnet var en mobbe-case fra Politiet, hvor hundesektionen i Københavns Politi havde modtaget et rådgivningspåbud af Arbejdstilsynet ifht grov mobning der havde stået på i længere tid. Den anmeldte mobning var opstået som en hævn over for kolleger, der var mistænkt for at anmelde ulovlige metoder i hundetræningen.

Henrik Stevnsborg bliver i Politikens artikel citeret for at udtale sig om at korpsånden er »fuldstændig, uomgængeligt nødvendig«, når politiet skal løse svære, komplicerede og farlige opgaver. Ifølge Stevnsborg er tilliden nødvendig og den kan (tilsyneladende) kun skabes ved at slå hårdt ned over for den der forbryder mod korpsånden, og de normer, der er i gruppen. Henrik Stevnsborg forklarer, at man skal kunne stole på hinanden. Og når en person »stikker« eller sladrer om en kollega, så forsvinder den tillid.

Samlet set bliver den hårde tone og “bassementaliteten” altså ophøjet til nødvendighed, uanfægtet de store konsekvenser det har for trivsel, spild af medarbejderressourcer og overtrædelser af bekendtgørelser omkring arbejdsmiljø.

Korpsånd eller kultur

Politiet skal virkelig have al respekt for de ofte svære og farlige opgaver de løser for at holde Danmark fri for kriminalitet og holde borgerne trygge. At en god korpsånd er vigtig, kan der nok også godt skabes stor enighed om. At det er vigtigt at man kan stole på at der er dækning, og at man står sammen.

Udfordringer ved at korpsånd med “bassementalitet” trumfer arbejdsmiljøet:

  • Arbejdsmiljølovgivningen er også lovgivning – politiet skal overholde love og regler. De er rollemodeller og det skaber utryghed når politiet viser sig “over loven”.
  • Tillid blomstrer ikke i et utrygt arbejdsmiljø. Frygt og trusler skaber ikke ægte tillid, og det kræver mange ressourcer at opretholde denne selv-justits. Alle i casen var opspændt af stærke og negative følelser, der alt andet lige vil stå i vejen for løsning af kerneopgaverne.
  • Nedsat effektivitet og risiko for helbredsforringelse, sygefravær og stor turnover i personalegruppen.
  • Nye ansatte falder fra for hurtigt – koster mange ressourcer at oplære nye medarbejdere.
  • Ledelsen har mistet “ledelsen”, fravær af tydelig ledelse har givet magten til en gruppe af medarbejdere.
  • Konflikter optrappes og bliver personlige, god kommunikation bryder ned.
  • En hård tonen får lov til at dominere, ingen tør sige fra – også selv om de fleste oplever det som ubehageligt.

Tillid og korpsånd – gennem bedre ledelse og klare rammer og roller

Henrik Stevnsborg taler om behovet for tillid i forhold til god løsning af de politimæssige opgaver. Nyere forskning i ledelse, samarbejde og arbejdsmiljø peger også på vigtigheden af tillid, men via andre metoder end frygt og mobning.

I casen beskrives i sidebemærkninger, at politiets hundepatrulje er under et stort pres for at nå deres opgaver, herunder træning af hunde så de kan blive godkendt. Yderligere har de dårlige samarbejdsrelationer og medarbejdergennemstrømningen sat vagtplanlægningen under pres.

Pressede arbejdsvilkår kan avle konflikter, som kan avle mobning, hvis ikke der tages hånd om konflikterne. Lederne har som en vigtig opgave ansvaret for at styre og tilrettelægge arbejdet, og sørge for at opgaverne kan løses forsvarligt med de ressourcer der er. Det handler også om at kunne prioritere og sætte rammerne tydeligt.

Klar ledelse kan også forebygge rollekonflikter, samt styrke den sociale kapital – den fælles oplevelse af tillid, retfærdighed i arbejdet og en god samarbejdsevne.

Et fokus på kommunikation kan også skabe bedre tillid, mange konflikter kan nedtrappes med vilje og kendskab til konflikt-nedtrappende kommunikation – en kommunikation, der holder fokus på det, der er genstand for uenigheden og ikke fokuserer på forhold ved kollegaen.

Mobning handler mere om kultur og ledelse end forhold mellem medarbejdere

I dag ved vi, at mobning oftest forekommer hvor kulturen giver plads til negativ udvikling af konflikter, og hvor der ikke er tydelig ledelse og afklaring af værdier, kommunikation, roller og ansvar.

Forebyggelse af mobning sker bedst gennem en fælles indsats omkring håndtering af konflikter vedrørende arbejdet, god kommunikation og opbygning af en god social kapital. Det kræver en ledelse der går forrest og sætter dagsordenen og rammer for arbejdets udførelse.

Denne case handler om forhold i politiet, men mønstrene omkring mobningens udvikling, kulturen i organisationen og ledelsens rolle er ret genkendelige.

Forebyggelse af mobning er den bedste håndtering. Hvordan håndtereres konflikter og mobning i din organisation?