Amygdala – hjernens forsvarsgeneral og vores stressrespons

Mange har efterhånden hørt lidt om amygdala, den struktur i hjernen, der ser det som sin fremmeste opgave at sikre din overlevelse. Amygdala er i virkeligheden to mandelformede stukturer, som dog her vil blive betegnet samlet som amygdala.

Den 3-delte hjerne

Omend hjernen er mere kompleks end det er muligt at gennemgå i denne tekst, kan en ofte brugt model om hjernens 3-deling (Paul MacLean) bruges til at skabe lidt overblik over de funktioner, der varetages i vores hjerne.

Vores hjerne er udviklet over mange millioner år, og vi er oprindelig skabt til at overleve i barske fysiske omgivelser. På grund af de barske levevilkår var mennesket ligeledes meget afhængig af at være med i en gruppe eller et lille samfund – det ville betyde døden hvis man skulle klare sig selv. Vores behov for at høre til er et resultat af vores tidlige udvikling på jorden, og som jeg har skrevet andetsteds, så er social død (udstødelse) noget vi oplever yderst hårdt.

Den ældste del af hjernen er reptilhjernen, eller krybdyrhjernen. Den er placeret inderst og nederst, og er forbundet med hjernestammen og cerebellum. Reptilhjernen er autonom (vi trækker vejret uden at der er tale om en viljesstyret aktivitet), og den er overvejende instinktiv og sansende. Den næste del af hjernen mennesket udviklede er den følende del af hjernen, det limbiske system. Her finder vi blandt andet amygdala. Den senest udviklede del af hjernen er i denne model er den tænkende hjerne, herunder den mest udviklede del i den præfrontale cortex.

Hurtige og langsomme systemer

Amygdala er en del af den følelsesmæssige hjerne, det limbiske system, som udviklingsmæssigt ligger oven på reptilhjernen, men under den senere udviklede neocortex og pandelapperne, prefrontal cortex. I praksis er der mange millioner nerveforbindelse på tværs, og en skematisk opdeling af hjernen i 3 dele er mest anvendelig som en metode til at få et overblik over hjernens forskellige funktioner.

Artens overlevelse har været et styrende princip i udviklingen af vores hjerne, så oplevelser relateret til netop overlevelse vil altid have forrang over andre typer af stimuli eller aktiviteter. Amygdala er super hurtig i sin bearbejdning af sansninger og fornemmelser. Langt inden vi når at tænke over det, vil vores krop blive gjort klar til at flygte fra en bjørn, eller hoppe i sikkerhed hvis vi er ved at blive kørt over. Amygdala reagerer ved at lade kroppen udskille de føromtalte stresshormoner, adrenalin og kortisol. Hjerterytmen øges og vores muskler er klar til kamp, flugt eller at fryse – inden vi ved hvad vi flygter fra eller skal kæmpe mod.

Den moderne udfordring med stressresponset og amygdala

Amygdala har sikret os overlevelse i barske omgivelser, og det er i dette perspektiv en meget fantastisk funktion. Udfordringen i dag er, at vi ikke her i Danmark lever i en fysisk farlig verden – mange af de ting vi oplever som truende er alene symbolske farer – så som frygten for at blive fyret, frygten for at nogen ikke kan lide os, for at vi ikke når en deadline. Og amygdala skelner ikke mellem fysiske og symbolske farer. Den reagerer i overlevelsens tjeneste med det samme gamle respons ifht aktivering af det sympatiske nervessytem, og vores krop oversvømmes med stresshormoner uden at vi får brug for at slås eller løbe stærkt. Som jeg beskrev under fanen “hvad er stress”, så er det det som giver os en risiko for at ophobe langvarig negativ stress og belastning af kroppen.