Vores sociale hjerne

Vores sociale hjerne og følelsesmæssig intelligens

Smil, det smitter.

Du har sikkert oplevet, at du næsten ubevidst har gengældt en fremmeds smil på gaden, og at du ubevidst trækker på smilebåndet, når andre morer sig eller griner. Du kan måske mærke hvor sjovt de har det?

Disse hverdagsoplevelser kan ny viden om vores hjerner nu forklare – vi smitter hinanden med vores humør, at vi kan aflæse hinandens stemninger og følelser, uden at vi taler med hinanden.

Hemmeligheden bag dette fænomen skal findes i vores sociale hjerner. Hjernen vejer hos mennesker under 1,5 kilo, den forbrænder 20 procent af den ilt vi optager. Hjernen består hos voksne af mere end 100 milliarder neuroner, og et helt ufatteligt stort antal forbindelser mellem disse neuroner. Nogle af disse mange neuroner kaldes spejlneuroner, og det er disse unikke neuroner, der er nøglen til at forstå, hvordan andres følelser og stemninger påvirker os og omvendt.

Multiple-Brains-1-300x139

Spejlneuroner er i computersprog den hardware, der sætter os i stand til at navigere i sociale sammenhænge, som gør at vi eksempelvis kan aflæse vores med-trafikanter i et fodgængerfelt i myldretiden og undgå talløse sammenstød. Uden hjernens nærmest ubevidste evne til at afkode de andre fodgængeres kropssprog og mimik, ville vi være nødt til at stoppe og og spørge hvilken vej rundt om hinanden vi skulle tage. Spejlneuronerne opererer således også uden om vores mere analytiske side af hjernen. Vi har evnen til helt intuitivt at føle empati og forståelse, hurtigere end vi ville kunne “regne” os frem til hvad der er galt eller hvordan den anden person har det.

Hvad er det spejlneuronerne gør? 

For godt 20 år siden studerede en italiensk forsker G. Rizzolatti, hvordan hjernen styrer og udfører handlinger, primært ved forsøg med aber. Forskertemaet kortlagde, hvordan specifikke handlingsneuroner affyrede signaler, når en bestemt handling blev udført, eksempelvis når aben skulle “gribe en nød på et fad”. Forskerne fandt dog ved et tilfælde ud af, at samme celle også affyrede et bioelektrisk signal, når aben iagttog en anden gribe efter en nød på et fad. Endvidere blev samme neuroner aktiveret, når lyde associeret med denne handling kunne høres. Spejlneuronerne var opdaget, vi har lige som aberne altså neuroner, der kommer i resonans når vi oplever (ser, hører om, lugter…) andre udføre handlinger. Hos mennesker har man tilmed kunne påvise, at alene det at forestille sig forskellige handlinger, kan forårsage, at spejlneuronerne affyrer i resonans med de beskrevne handlinger. Det kan også forklare, hvordan visualiseringer kan bidrage til at forstærke handlinger og følelser, og hvordan mentaltræning styrker de neurale forbindelser.

Hvad betyder det så for os i dagligdagen, at vores hjerner er sociale?

Hvad betyder det, at vi registrerer andre menneskers handlinger og stemninger?Hvad betyder det for os, at vi uværgerligt kommer i resonans med vores medmennesker?

Kort fortalt betyder det, at vi har brug for at blive klar over, hvor meget vi påvirker hinanden i hverdagen, om det er på arbejdspladsen, på gaden eller i familien. Alle de handliger og følelser, som vi kan registrere hos vores nærmeste, sætter sig spor i vores hjerner, som handlingsprogrammer vi kopierer internt – uanset om det er noget vi vil handle på selv. Det kan i gunstige forhold betyde, at vi smitter hinanden med glæde, begejstring og overskud. Omvendt kan negative følelser og utryghed også forplante sig.

Den sociale hjerne på arbejde…

Hvis vi ser på hvordan vi har det på arbejdspladsen, så er det tydeligt, at selv enkelte personers stemninger kan have stor indflydelse på et helt teams trivsel, og ikke mindst performance. En stresset leder har større smitte-potentiale end en menig medarbejder, så det er ikke underligt, at en leders stress kan forplante sig til hele afdelinger og forårsage nedsat produktivitet og større risiko for flere stress-sygemeldinger. Det er påvist, at stress og angst kraftigt nedsætter spejlneuronsystemet i vores hjerner, og vi får mindre adgang til at indleve os og føle empati. Endvidere bliver vores evne til innovation og indlæring kraftigt reduceret under stress, hvilket også påvirker bundlinjen i virksomhederne negativt.

Når stress og angst nedsætter vores spejlneuroners funktionsevne, kan vi med andre ord i mindre grad overskue de komplekse sociale samspil på arbejdspladsen, og der er større risiko for at misforstå andres hensigter.  Når empatien er nedsat, så har vi større tendens til at tolke andres opførsel alene ud fra vores egen oplevelse af situationen, vi bliver mindre nysgerrige på den andens intention med handlinger og udsagn. I et stressfyldt arbejdsmiljø vil der derfor alt andet lige være større risiko for misforståelser og konflikter. Samarbejdsklimaet bliver ramt negativt, kommunikationen flyder ikke længere så ubesværet og viljen til at hjælpe andre reduceres også. Det er igen dårligt for virksomhedens evne til at udnytte sine ressourcer godt. Og det giver grobund for at konflikter udvikler sig til mobning og udstødelse.

Mobning – Nedsat aktivitet i vores spejlneuroner og nedsat empati medfører, at vi bliver mindre i stand til at være inkluderende og rummelige. Mobning kan beskrives som en social udstødelse af fællesskabet, privat eller på arbejdet. Konflikter kan være grobund for mobning, ligesom vores manglende indlevelse i hinanden kan resultere i at nogen bliver udstødt, eller føler sig udstødt. Fra fødslen er vi afhængige af vores primære omsorgpersoners spejling, vi bliver til som individer fordi vi bliver set. Livet igennem er vi afhængige af denne meningsfulde spejling i vores sociale kontaktflader, vi får kontinuerligt bekræftet vores oplevelse af identitet gennem de spejlinger vi får fra andre. Vi opbygger gennem livet ligeledes en grundlæggende tillid til vores omverden, hvis vi overvejende bliver mødt med positive spejlinger. Vi vil som regel være i stand til at “overhøre” enkeltstående negative spejlinger. Vi bliver i moderne termer “robuste”. Omvendt er mobning defineret ved, at den sociale udstødelse har været vedvarende over tid, og at der har været en ubalance i magtforholdene, så den udstødte ikke har følt sig i stand til at modstå udelukkelsen.

Konsekvenser af mobning for den ramte – “den sociale død”

Manglende spejling og manglende oplevelse af at være inkluderet, frarøver den berørtes fornemmelse af social sikkerhed og forudsigelighed i hverdagen.  Manglende social spejling og udstødelse registreres i kroppen ikke blot som et psykologisk tomrum, der kan også registreres ændringer i kroppen. Når vi bliver usikre på hvad der sker omkring os, og hvis vi ikke kan læse vores medmennesker, aktiveres kroppens alarmssystem og den biologiske stressreaktion. Det er velkendt, at vedvarende kronisk stress fører til øget sygdom og nedslidning af kroppen.

Mobning og social udelukkelse opleves stærkt af den berørte, mange ofre for mobning vil beskrive oplevelsen som en slags social død. Gennem et forsøg har den amerikanske professer i psykologi, Naomi Eisenberger vist, at ren social udelukkelse registreres samme sted i hjernen som rigtig smerte.

https://www.youtube.com/shared?ci=YHr-03jPbDQ

Forebyggelse af mobning = styrkelse af trivsel og produktivitet

Der er altid flest gevinster ved at arbejde for større trivsel og reducere konflikter og mobning afledt af konflikter. Virksomheder må af hensyn til medarbejdernes sikkerhed og trivsel sikre et sundt arbejdsklima med “sunde spejlingsmuligheder”. Et sådan trygt arbejdsklima vil samtidig fremme trivsel og produktivitet, idet vi jo ved, at vi fungerer bedre og mere produktivt når vi er i balance med os selv og vores medmennesker.

Lederens følelsesmæssige intelligens

Daniel Golemans begreb om følelsesmæssig intelligens, eller Susan Harts begreb om mentaliseringsevne, beskriver hvilke egenskaber den gode leder må besidde for at skabe de optimale betingelser for trivsel og performance på arbejdspladsen.

Lederen med god evne til indføling og empati, og evne til at være bevidst om egne følelser og stemninger, vil kunne øve en væsentlig positiv indflydelse på det samlede arbejdsklima. De autentiske ledere, der er opmærksomme på deres egne følelsesmæssige tilstande, og som er i stand til at navigere fornuftigt i de følelser, der altid vil være til stede på en arbejdsplads, vil have bedre vilkår f. Lederen skal kunne skifte behændigt mellem de forskellige roller en leder har, og her også kunne bringe sin følelsesmæssige intuition i spil. Medarbejderne vil alligevel altid kunne aflæse tingenes sande tilstand via spejlneuronsystemet. Og lederen er vigtig, da der altid vil være størst smitteeffekt fra dem, der er placeret øverst i et hieraki.

 

Jeg er altid til rådighed for en dialog omkring hvordan jeg kan hjælpe dig som leder, eller din virksomhed med at arbejde med kommunikation og ledelse. Forebyggelse af mobning kan blandt andet sættes i værk ved at øge fokus på vores indbyrdes forbundethed og det fælles ansvar for at kommunikationen ikke kører af sporet i dagligdagen.

 

Hvis du vil vide mere kan nedenstående titler være en god start:

Følgende fremstilling er inspireret af forskellige kilder, primært følgende:

Joachim Bauer: Hvorfor jeg føler det du føler. Borgen 2010.

ItemImage.aspx

Ted talks med V. S. Ramachadran. (Eksempelvis: http://www.ted.com/talks/vs_ramachandran_the_neurons_that_shaped_civilization.html)

David Rock: SCARF: a Brain-based model for collaborating with and influencing others. NeuroleadershipJournal, Issue one, 2008. www.NeuroLeadership.org

Susan Hart og Henrik Hvilshøj et.al: Ledelse mellem hjerne og hjerte – om mentalisering og neuroaffektivt lederskab. Hans Reitzels Forlag 2013.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *