Mobning og trivsel

Mobning i arbejdslivet

Mobning og trivsel optræder sjældent i samme sætning, og endnu mere sjældent kan de to forhold eksistere på samme tid på en arbejdsplads. Det er efterhånden dokumenteret, at mobning nedsætter trivslen, såvel som den nedsætter vores evne til at fungere optimalt og “produktivt” på en arbejdsplads. Og det er ikke kun den der direkte rammes af mobning der fungerer dårligt, den dårlige stemning vil oftest forplante sig hos vidnerne til mobning, og evt. til de samarbejdsrelationer arbejdspladsen har i form af brugere, kunder øvrige kontakter.

I følge arbejdstilsynet kan mobning defineres som nedenfor:

“Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid – eller gentagne gange på grov vis – udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.”

Mobning er med andre ord ofte en subjektiv vurdering, det som en person oplever som mobning, vil en anden person måske ikke opleve som mobning. Og selv om definitionen bruger vendingen “udsætter for”, er det også vigtigt at huske på, at der ikke nødvendigvis behøver at være en bevidst “mobbende” handling for at det kan opleves som krænkende.

På ondt og godt er mobning kommet på dagsordenen gennem de seneste par år. Desværre betyder den nye opmærksomhed omkring fænomenet også, at betydningen af mobning kan blive udvandet i den daglige tale, lidt som vi ser det med ordet stress. Godmodigt drilleri mellem medarbejdere er ikke i sig selv mobning, så længe der er tale om ligevægt mellem de implicerede, hvis der er tale om en balanceret gensidighed i udvekslingerne og hvis der er tale om enkeltstående episoder. Det er først, når den ene part ikke oplever at kunne forsvare sig, og når det er foregået over længere tid, at vi kan bruge begrebet mobning.

Der er nu tilstrækkelig forskning der viser, at mobning har dybe menneskelige konsekvenser – dels for de direkte ramte, samt for deres nærmeste familie og omgangskreds. Ligeledes ved man nu, at mobning fører til væsentlige tab i produktivitet, herunder nedsat innovation og en stigning i sygefraværet.

Mobning er et komplekst socialt fænomen, som ikke lader sig reducere til simpel konflikt mellem to eller flere parter. Endvidere er mobning ofte en eskalerende proces, hvor kommunikationen undervejs kan blive mere hård eller mere fraværende. Der er ofte tale om mere komplekse forhold omkring samarbejdsklimaet i virksomheden og i afdelingen, herunder hvilken kultur der er og kvaliteten af den ledelse der bliver udøvet. Det er derfor vigtigt at sætte bredt ind over for mobning, og herunder specielt ansvarliggøre alle i forhold til at håndtere konkret mobning. Tavse vidner til mobning kan gøres opmærksom på, hvordan de kan gribe ind og sørge for at mobning ikke ender med at nedbryde en kollega.

Stress og en travl nedsætter vores empati, vi bliver dårligere til at mærke hvordan vores nærmeste kolleger har det. Ved at have et aktivt og vedvarende fokus på den gode kommunikation og omgangstone

Hvordan er kommunikationen og samarbejdskulturen i din virksomhed, er I klædt på til at håndtere mobning og social udstødelse?

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *