Hvad er stress

Stress bliver ofte omtalt som en nye folkesygdom, men selv om stress er meget udbredt i dag, så er der ikke tale om en sygdom i sig selv.

Stress kan kort betegnes som en helt naturlig og hensigtsmæssig psykisk og fysiologisk reaktion eller alarmtilstand, der oprindeligt er forbundet med vores mulighed for at overleve.

Stress kan være en positiv faktor, der hjælper os til at mestre dagligdagens små udfordringer og giver os ekstra kræfter når der er brug for det. Ved langvarig stress opstår der dog en risiko for at udvikle eller forværre sygdom, både i kroppen og i psyken.

Stress en naturlig reaktion på oplevet fare eller pres

Stressreaktionen er mennesker (og dyrs) naturlige biologiske beredskab til at håndtere udefrakommende forhold, der opleves som belastende, truende eller farlige. Vi er naturligt på vagt over for det uventede, og vi rustede til at kunne håndtere ekstra belastninger. Den akutte stressreaktion ruster os til at håndtere udefrakommende krav og farer. De fleste kender til eksempler, hvor de hurtigt har måtte mobilisere ekstra kræfter for at løse en opgave eller overkomme en krise. Dagligt udsættes vi for små “dryp” af akut stress, det mærker vi ikke hvis vi iøvrigt er i balance og får restitueret.

Ved akut krise eller stresspåvirkning øges kroppens og psykens alarmberedskab hurtigt og når faren er overstået falder stresssymptomerne igen hurtigt. Den langvarige stress, dvs. stresspåvirkninger over en udstrakt tidsperiode forsvinder ikke helt ud af kroppen, men kan over tid ophobes og forårsage skader i kroppens og hjernens celler. Langvarig stress giver risiko for sygdomme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.