Akut eller langvarig stress – de mange betydninger af ordet stress

Akut stress og langvarig stress

Det er derfor vigtigt at skelne mellem på den ene side den kortvarige akutte stress som er hensigtsmæssig og normal og på den anden side den langvarige vedvarende stresstilstand, som kan være skadelig for helbredet.

Stressbegrebet udvandes ofte i daglige tale – vi er stresset over at komme for sent til bussen. Stress betegner grundlægende den respons vi oplever, når vi er pressede, har en deadline eller bliver forskrækkede. Denne stress kan så være akut opstået, eller stå på over meget lang tid.

Kortvarig, akut stress

Ved en kortvarig stresspåvirkning sættes kroppen i alarmberedskab. Det autonome nervesystem aktiveres, og der kommer en stigning blandt andet i hormonerne adrenalin og kortisol. Adrenalin øger blandt andet hjerterytmen, og kortisol sørger for at frigive energi fra kroppens lagre, hvorved musklerne gøres klar og vores immunforsvar styrkes. Ved denne kortvarige stress skærpes sanserne og kroppen er klar til at reagere hurtigt og instinktivt. Når faren er drevet over falder kroppens niveau af stressjormoner relativt hurtigt. Pulsen stabiliseres, og vi bliver igen rolige.

Langvarig stress

Hvis den akutte stress ikke driver over, opstår der en tilstand af langvarig stress. Det er når de ting, som vi bliver stresset af fortsætter med være til stede i meget lang tid, fra flere uger til år. Og når vi samtidig ikke i tilstrækkelig grad formår at få restitueret underveds. Kroppen vil være i konstant alarmberedskab, hvor niveauet af hormonerne adrenalin og kortisol er højt.

På arbejdet kan en destruktiv chef, konflikter mellem kolleger eller en oplevelse af manglende kompetencer og manglende social støtte. Det er nu almindeligt kendt, at længerevarende eller gentagne stressperioder kan være årsag til depressioner og hjertekar sygdomme.

Konsekvens af langvarig stress

Hvis man overtrækker på “stresskontoen”, skal kroppen restitutere. Manglende restitution efter udsættelse for stress slider på kroppen og vi bliver dårligere til at mærke os selv og vores behov. I den indledende akutte stress er det fornuftigt at kroppen slukker for en lang række signaler, men på sigt bidrager denne nedslukning af kroppens signaler til at forhindre personen i at erkende sit stressniveau. Meget stressede personer fortæller om en følelse af indre tomhed, og det kan blive svært at huske hvad der gjorde en glad.

Langvarig stress påvirker evnen til at huske og immunforsvaret svækkes. Den del af hjernen, som er ansvarlig for rationel vurdering af vores konkrete situation og vores relationer svækkes, og vi er mere overladt til vores ubevidste og automatiske reaktioner. Personer, der oplever langvarigt stress bliver generelt dårligere til at udføre deres arbejde, og der er større risiko for infektioner og forværring af andre sygdomme. Endelig kan længerevarende eller gentagne stressperioder med tiden være årsag til depressioner og hjerte-karsygdomme.